Husker du - eller er det glemt?

Forfatter: Flere fra Ringkøbing Lokalhistoriske arkiv

Format: 21 x 21 cm

Fotos: mange, farve og sort/hvid

Papir: 130 g. silk

Sider: 92

Sprog: dansk

149,00 DKK.

10 lokal historier med tilhørende fotos
Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv
2020

Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv har på baggrund af succesen fra sidste år igen samlet en buket af spændende historier fra Ringkøbing og Rindum. Det er endnu en række historier om begivenheder, virksomheder og personer, der bliver præsenteret i bogen ”Husker du - eller er det glemt?”

Mange vil undre sig over, at det kun er 60 år siden, Vesterhavs-Hallen blev indviet, mens det for andre er helt ny viden. Nogle kan endnu huske den ubehagelige lugt, der bredte sig i Rindum fra det gamle ådselkogeri, som andre kun kender for festlokalerne og bokseklubben.

De færreste ved i dag, at der lå en epidemibygning på Nørredige, og at P. Hansens Læderhandel - Skomager - Skotøjslager i Algade mange år blev drevet af en kvinde.
Og hvem kender endnu Ringkøbingpigen Christine, der løb hjemmefra og blev en succesfuld forretningskvinde i Chicago. Hun ses på billedet til venstre sammen med dronning Alexandrine.

Nej, vel, men det er til gengæld så længe siden, den iltre pastor Birkedal havde embede i Ringkøbing, og Kronager fik sit navn, at det er glemt.

Derfor kan du i denne bog få genopfrisket noget af det, du husker, og læse om en svunden tid i Ringkøbing og Rindum.

Kurv  

Ingen varer

Fragt 0,00 DKK.
Samlet 0,00 DKK.

Gå til kassen