Med kamera i hånd, og i cykelafstand fra Ringkøbing, har grafiker Erhard Leach fastholdt en række af sine personlige indtryk fra købstaden Ringkøbing og især dens omegn.
Her er vestjyske landskaber med store vidder og højt til himlen skildret sammen med kendte og mindre kendte lokaliteter i kærlighed til den by, hvor vi daglig færdes.
Bogen er en glimrende inspiration og appetitvækker til selv at tage cyklen og gå på opdagelse omkring
Ringkøbing. Bogen kan også anvendes som en ”postkort-hilsen” fra Ringkøbing i bogform.